Anmeldt av Kim Simonsen
Hvordan skal vi forst? begrebet nationallitteratur i dag? Kan vi se denne som andet end d?ende og nationalistisk? Det sp?rgsm?l som disse Jon Haarberg stiller i denne bog. Men har han ret i, at vi ikke l?ngere laver en kobling mellem nationen og litteraturen?
Bogen falder i to dele. F?rst f?lger vi nationallitteraturens fremkomst i Norge. Den anden handler om sammenbruddet af en national horisont i en post-national epoke.
DET LYDER alt sammen utroligt rigtigt, men der er en r?kke punkter at bem?rke. Der veksles fx mellem en r?kke definitioner af det nationale, der er indbyrdes forskellige, fra fx Hobsbawm, Renan og Billig. Her savnes en r?kke afklaringer, f?rst af fremkomsten af nationalismen, der er en politisk instrumentalisering af et nationalt selvbillede. Afg?rende for dette selvbillede er udveksling og anerkendelse, dvs. at det nationale selvbillede er ikke skabt indefra men udefra. Skabelsen af nationale identiteter skete s?ledes over hele Europa p? samme tid. Derfor savner jeg et mere komparativt perspektiv og ny international forskning i forholdet mellem nationalisme og litteratur, et par teoretikere n?vnes dog sporadisk fx. Billig og Leerssen.
SER VI p? forholdet mellem nationalisme og litteratur, s? opst?r begrebet om nationallitteratur p? samme tid i Europa som en del af et nationalt 'matrix'. Begrebet indg?r i skabelsen af nationale og institutionelle infrastrukturer, fx stillinger ved universiteter, arkiver, museer, akademier der sammenlagt skaber en social stemning, hvor foreninger, selskaber m.m. f?rer til en lang r?kke m?der at se verden, fx igennem folklore, monumenter, nationale landskaber, nationale helte m.m. Vi ser en gennemgribende kultivering af det nationale, fx i filologisk aktivitet i at udgive ?ldre litteratur. Vi ser ogs? nye fag vokse frem, der laver en drejning imod det nationale, fx ved en omfattende brug af middelalderen, s?ledes fik litteraturen en ny rolle ved siden af nationalhistorien.
Skal vi forst? litteraturens p?st?ende afnationalisering m? analysen af hvordan den blev national kr?ve et grundigere studie end dette. Her undlades fx, at romantikken skabte en sekul?r 'religion' med et panteon af nationale helte og kulturelle helgener. Bogen fremkommer med en r?kke studier af skabelsen af dette Panteon i Norge, men koblingen mellem det 19. ?rhundrede og vores tid virker postuleret.
KANONISERING g?r langt ud over litteraturhistorier, her fremdrager bogen eksempler p? at vi netop ikke bruger forfattere p? pengesedler og frim?rker mere, men her virker unders?gelsen for ivrig at erkl?re nationalitteraturens d?d. En dekonstruktion af kulturelle helgener er stadig en del af en national kanonisering og vi lever stadig i en verden der er gennemsyret at det nationale, herunder nationallitteraturen, hvis forfatter findes som pladser og gadenavne m.m.
SEKULARISTER har siden 1960erne bygget p? en foruds?tning, at religioner og nationalisme vil forsvinde i takt med modernitetens fremmarch, men det omvendte er ogs? sket, hvor vi ser religionernes fremmarch og nationalismen vokse i Europa. Det er rigtigt at nationallitteraturen ikke l?ses p? samme m?de, eller bruges som f?r, at den nationalfilologiske forankring af sprog og litteratur ikke findes mere, men vender vi tilbage til Billig og hans tanker om en banal nationalisme, s? fremf?rer han netop, at den findes ikke i at vi l?gger m?rke til flag udenfor bygninger, men at vi netop ikke l?gger m?rke til disse. At snak om nationalstaternes opl?sning selv ligger under for denne banale nationalisme, s?ledes er tanken om at nationalstaterne bliver afl?st af nye overnationale organisationer en videref?relse af nationalstatssystemet. Vi kan ikke komme ud af den banale nationalisme og det nationale 'matrix' er st?bt ind i vores m?de at se verden.
NATIONALLITTERATUREN er m?ske d?d, men nationallitteraturen vil leve l?nge, det er den banale nationalismes globale triumf og paradoks.